Kyst/havtur til Hanstholm 2018

Så er tiden kommet til at få afprøvet en ny tur i klubben. Turen ligger ikke helt fast endnu, men vi arbejder hårdt på den. Pris for turen i hytte bliver først fast, når vi ved hvor mange vi bliver i hytter.

Det vil være en tur hvor man i bund og grund kan komme og gå når man vil. Vi prøver så vidt muligt at få pladser der ligger sammen, om det er hytte eller egen vogn man er i. Så meld jer gerne til hurtigt, det gør det hele lidt nemmere med bookning af hytter og pladser, samt vi kan hurtigere lave en fast pris for dem i hytte.

Der er mange muligheder for fiskeri på turen, om det er fra mole, strand eller andet. Man kan også booke plads på en af kutterne der sejler ud. Dette er dog noget man selv sørger for, hvis det er det man vil. Turen er også for dem der bare ønsker en weekend med afslapning, og lidt hyggeligt samvær med andre medlemmer af klubben.

Der burde være gode chancer for gode fangster af makrel og fladfisk på denne tid. Der er mulighed for at få sine fisk frosset ned, så de kan komme med hjem, da vi lejer en fryser til dette på pladsen, så husk evt. poser til dette.

Sidste frist for tilmelding er 1/6 2018.

Tid. Uge 33 torsdag d. 16/8 kl. 15.00 til søndag d. 19/8 kl. 11.00
Sted. Hanstholm Camping.

Pris. I egen campingvogn-telt-Camper Voksen pr. nat kr. 89,00
Pladsgebyr pr. nat kr. 50,00

I Hytte til 7 personer For hele turen pr. mand kr. 475,00

Mad og div. Pr. deltager kr. 400,00

Ved overnatning i hytte skal der medbringes pude og dyne eller sovepose, dette forefindes ikke i hytterne. Det kan dog lejes, hvis man ønsker det. Pris for dyne, pude og sengelinned kr. 95,00 pr. ophold.

TILMELDING I HYTTE ER BINDENDE OG DER VIL BLIVE OPKRÆVET BETALING DER FOR.

Tilmelding til Peder på 29 90 20 76 eller pn@pedernybo.dk